Praktiske oplysninger
Jeg er godkendt af Nyborg kommune til at passe 4 børn.
For at være berettiget til tilskud til privat pasningsordning skal man være skrevet op til en plads på den kommunale venteliste. Når man så bliver tilbudt plads, skal man ringe og sige nej tak, og at man har valgt en privat pasningsordning.
Husk I selv skal tegne en ulykkesforsikring på barnet. Det er den der skal dække hvis uheldet er ude, mens barnet er hos mig.
Åbningstider & ferie

Jeg er fleksibel med min åbningstid, dog max 48 timer om ugen. Dvs at jeg har de åbningstider, der er brug for. Ring og hør nærmere 🙂
Jeg har lukket lør,søn-og helligdage.
De præcise datoer for hvornår jeg afholder ferie, udleveres ved indskrivning 🙂
Priser

Prisen for en plads i 2025 er 9.550,00.
Senest d.10 vil kommunen sætte tilskuddet ind på jeres konto (kommunen har oplyst mig om, at der som regel kun går 3 hverdage, før I har tilskuddet). Pladsen betales månedsvis forud. Der betales 12 gange om året.
I skal medbringe

- raske og veludhvilede børn 🙂
Hvad I derudover skal medbringe af tøj mm, får I en liste over til indskrivningsmødet.
Listen får I sammen med jeres velkomstfolder.

Ved sygdom
Er barnet syg, skal det blive hjemme. Både af hensyn til barnet, men også af hensyn til smittefaren overfor både mig og de andre børn.
Bliver barnet syg i løbet af dagen, vil jeg selvfølgelig kontakte jer.
Hvis jeg bliver syg, kan jeg desværre ikke tilbyde gæstepleje. Men se det ikke som en begrænsning, når I vælger mig som jeres private børnepasser. Husk på, at jeg er selvstændig og melder jeg mig syg alt for tit, går det ud over mit ry - og det er jo det jeg skal leve af i mange år frem 🙂
Jeg har siden 2011 haft ca. 15 sygedage, så det er ikke noget der sker tit 🙂