Privat Pasningsordning

TUMLEUNGERNE

Hvis I ønsker, at få jeres barn passet et sted, hvor der er tid til det enkelte barn og hvor der er plads til læring gennem fri leg, så er TUMLEUNGERNE det rette sted 🙂

Er du nysgerrig på, hvad andre forældre siger?

Klik her og læs anmeldelser

Skal dit barn på min venteliste?

Hvis I vil være sikre på en plads, så kontakt mig allerede nu, for at skrive kontrakt.

Kontakt mig

privatpasningsordningtumleungerne.dk

Vibevej 21

5540 Ullerslev

+45 2061 9894

lfholm@hotmail.com

Lidt om mig

Jeg hedder Loise og er født 1975. Jeg er gift med Bent og vi har 2 piger. Vi bor midt i Ullerslev, i et dejligt parcelhus med indhegnet have der er indrettet til børn 🙂

Huset er 100% røgfrit. Vi har en kat og en kanin.

En forkortet udgave af mit CV; Jeg er uddannet dagplejer. Har været dagplejer siden okt.2004 og startede som privat dagplejer sommeren 2013.
Pr. 1/1 2019 hedder det nu en privat pasningsordnig.

Jeg har en stor viden om udvikling af motorikken, sanserne og sproget.
Jeg har erfaring i pasning af CODA-børn og præmature børn.

Jeg har taget 1.hjælpskursus som løbende er blevet holdt ved lige. 

Jeg tilbyder...

Hverdagsglæder

Hos mig får dit barn en genkendelig hverdag fyldt med tryghed, omsorg og nærvær.

En hverdag fyldt med motoriske udfordringer, sang og musik, og sund kost som er delvist økologisk.

Legende udvikling

Jeg vægter den sproglige udvikling, motorikken og dét at lære barnet hjælp til selvhjælp, højt.

Det skal selvfølgelig være en leg for barnet og give barnet en succesoplevelse, så der bliver kun stillet alderssvarende krav.

Ud i det blå

Vi er ude på tur flere gange hver uge, hvor vi ser på tog, traktorer, køer, snegle og deler oplevelserne store som små.

Er vejret til det, foregår dagligdagen udenfor i haven fra påske til efterårsferie.

Særlige stunder

Mindst 1x om året kører jeg en tur med børnene i zoologisk have eller et andet spændende sted 🤩

Vi engagerer os i nærområdet, f.eks. ved at tage ud og se luciaoptog.

Praktisk information

Jeg er godkendt af Nyborg kommune til at passe 4 børn.

For at være berettiget til tilskud til privat pasningsordning skal man være skrevet op til en plads på den kommunale venteliste. Når man så bliver tilbudt plads, skal man ringe og sige nej tak, og at man har valgt en privat pasningsordning.

Husk I selv skal tegne en ulykkesforsikring på barnet. Det er den der skal dække hvis uheldet er ude, mens barnet er hos mig.

Klik her for at læse flere praktiske informationer

Kontakt mig for at høre nærmere om en plads

+45 2061 9894
lfholm@hotmail.com